Skip to content

Mescalin, Baby: ‘Air Air’

26/05/2011

Mescalin, Baby:‘Air Air’

Udgivelsesdato: 23. Maj 2011

Mescalin Baby - Air Air

Som skudt ud af Karrierekanonen har Mescalin, Baby ageret som opvarmning til The Floor is Made of Lava’s Howl at the Moon turné. På sangen The Great Book of Lies bliver bandet endda akkompagneret af The Lava-forsangeren og Electrojuice-produceren, Tobias Kippenberger. Med kun 33 minutter på CD’en, kan man næsten mere tale om en forsmag på Mescalin, Baby’s fremtid end en egentlig pladedebut. Men som Soundvenue skriver: ”Jorden gik under i lørdags. Mescalin, Baby er ligeglade.”

Gaffa:
3 noder ”Marc Facchini-Madsens tyndslidte tømmermandsvokal balancerer lige på grænsen mellem det autentiske og det indstuderede, og generelt er Air Air lidt svær at sluge. Men Mescalin, Baby har fat i noget, og når de får rigtig godt fat, bliver de svære at komme uden om.”

Soundvenue:
4 noder ”Den Strokes-agtige trøjen-af-og-dans-derudaf-rocker ‘Ballad of a Running Man’ er et tidligt højdepunkt, mens den opfølgende ‘Great Book of Lies’ uheldigvis fanger Facchini-Madsen på det forkerte, lidt overkrukkede ben. De gode stunder er heldigvis i klart overtal. (…) Mescalin, Baby er en usleben diamant, som kun kan skinne klarere med tiden.”

BT:
3 noder “’Air Air’ er på trods af det lave ambitionsniveau og åbenlyse inspirationscitater ingen dårlig plade. Det levende udtryk og den varme produktion gør, at man virkelig kan mærke musikken. Mescalin, Baby tror på det, de laver – dét hersker der ingen tvivl om. (…) Det er habilt, men det er langt fra mindeværdigt.”

Lydtapet:
5 noder “Mescalin, baby er egentlig ikke specielt originale, men alligevel har de fundet deres egen lyd. (…) Air Air er ikke meget over en halv time lang, men til gengæld holder den hele vejen igennem! Det er imponerende af et debuterende band, at de formår at holde standarden hele albummet igennem(…) Og det bliver ved med at lyde godt, også de næste 10 gange man hører den.”

Århus Stiftstidende:
3 noder “Gængs, autentisk og med klare hilsner til en rockmusik fra før nymodens strømninger forplumrede genrerne. Marc Facchini-Madsens vokal er personlig, ja – men også anstrengende rå.”

Politiken:
3 noder “Kvintetten har længe været et flittigt liveband, og debutalbummet er tilmed indspillet live. Det klæder bandets energiske udladninger og giver rigtig god mening.
Men med en samlet spilletid på en god halv time er der ikke tid til svage punkter, og Mescalin, Baby er stærkest, når farten skrues ned, og sangene for alvor får lov at folde sig ud. ”

Undertoner:
3 og en halv node“Det er lidt, som om Mescalin, Baby har fordelt energien ligeligt ud over størstedelen af pladen, i stedet for at udvælge enkeltnumre at investere alt i. Det resulterer i, at mange af numrene kun forbliver okay, og at pladens dynamik forsvinder fuldstændigt. (…) Det er en god plade, men samtidig en kedelig en af slagsen. Air Air mangler numre, hvor man virkelig kan høre, at kvintetten har satset alt – numre, som kan kandidere til sommerens playlister.”

Berlingske:
3 noder “Den enkle rockmusik har i det forgangne år føjet nye alen til et herligt navn som The Floor Is Made Of Lava. I deres kølvand melder sig nu talentfulde Mescalin Baby. Kvintetten er ingenlunde flyvefærdig, og debuten »Air Air« rummer for mange for dårlige numre. Men halvdelen af skiven er i dén grad lovende. ”

Gamereactor:
3 og en halv node “de fleste af numrene på Air Air ikke er særlig lange, så man når aldrig rigtig at blive gal på dem. (…) Målet for produktionen har helt tydeligt været at give pladen en lyd af at være indspillet live, og det er da også lykkes. Det er både godt og skidt (…) var det ikke for bandets enorme glæde, så var der nok ikke meget, der fik dem til at stikke ud på et i forvejen godt proppet dansk rockmarked. (…) En ret solid debut, der tyder godt for bandets videre karriere.”

Urban:
4 noder “Teksterne, der kredser om rusmidler og rodløs romantik, er indhyllet i nikotinrige tåger af Bob Dylans skarpe 70’er-rock(…) En overbevisende debut.”

Bandet nyder: 3.5 noder ud af 6

3 og en halv node


På Meskalin-drengenes Facebook-side kan man høre 4 af sangene fra ‘Air Air’, bl. a. den The Floor is Made of Lava-akkompagnerede The Great Book of Lies, men som det kære band, de er, ligger der også et download link til deres sang You Call it Medicine. Lyt til det på din fixie-bike eller lyt til det til en ostemad og en kop te med mormor, lige meget hvad, så nyd guitaren, trommen og Marc Facchini-Madsen. Og for Guds skyld, husk at skrig med på “I call it sex, and you call it medicine!”.

Er du til meskalin? Har anmeldelserne ret/uret? Luft dine meningers mod og lad verden vide om Mescalin, Baby fortjener opmærksomheden.

Advertisements
No comments yet

Hvad er DIN musikalske mening?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: