Skip to content

The Breakers: ‘The Breakers’

13/06/2011

The Breakers:‘The Breakers’

Udgivelsesdato: 6. Juni 2011

The Breakers - The Breakers


Opskriften på The Breakers’ lyd må lyde nogenlunde sådan her:
– En knivspids Elvis Presley
– En teske Wham!
– En kop Rod Stewart.
– En håndfuld Bruce ”The Boss” Springsteen.

Der er altså tale om hæs, men blød og soulet, rock’n’roll. Der er også tale om det tredje album, som The Breakers altså har besluttet sig skal være selvbetitlet. Med kun tre albums under bæltet, kan The Breakers dog strutte rundt i den internationale verden med titlen ”Opvarmer til Bon Jovi”, fordi i skrivende stund løber The Breakers den gode Jon Bon i hælene rundt omkring Europa. En rigtig god start på en album-udgivelse må man vist nok sige.


Århus Stiftstidende:
4 noder ”The Breakers har i hvert fald skabt et album, der går fint i spænd med de dyder, der normalt kendetegner et klassisk rock n’ roll album fra 60erne og 70erne – ungdommeligt drive, fængende omkvæd og vekslen mellem hurtige og rolige numre”

Lydtapet:
3 noder ”Det er imponerende at have Little Steven med som musikalsk mentor og producer på skiven, men det har måske betydet, at lyden er en anelse ”retro”, for at bruge et moderne udtryk. (…) The Breakers lyder som et amerikansk band, og det kan være en bedrift i sig selv, men det er ikke en særlig selvstændig bedrift, specielt ikke, hvis man er blevet oplært i disciplinen. (…) The Breakers leverer en velspillet og vellydende plade, der garanteret gør sig godt på et dansegulv, og som sikkert nok skal finde sin plads.”

Ekstra Bladet:
3 noder “(…) selv om Van Zandts produktion er lige nypudset og spinkel nok til at fremkalde en fuldfed soulsound, så er pladen såmænd mildt underholdende, hvis man ellers kan abstrahere fra, at sangene på godt og ondt lyder som noget, man har hørt mere end et par gange før. (…) trods gode intentioner har Toke Nisted simpelthen ikke stemmepragt nok til at løfte materialet i en genre, hvor vokalisten er altafgørende.”

Soundvenue
2 noder ”The Breakers forsøger på bedste vis at kanalisere 70’ernes og startfirsernes amerikanske rock- og soul-landskab, men det hele er så frygteligt forudsigeligt, at det aldrig bliver andet end en gråmeleret emulgering af idolerne. (…) Det er egentligt først på albummets sidste nummer, den smukke, melankolske ballade ‘Forever’s A Long Time Gone’, at The Breakers rammer noget levende og følelsesladet og for alvor lyder som et band, der har noget personligt og autentisk at bidrage med til den store klassiske rocktradition”

Gaffa:
3 noder ”(…) orglet er blevet mere 70’er-soulet, rytmesektionen fra fået et ekstra skud Booker T. & the M.G.s, og blæserne er som revet ud af tresserne. (…) I deres sympatiske jagt på en autentisk 70’er-sound løber The Breakers nemlig lige i armene på nogle af årtiets mest slidte rock-klichéer. (…) The Breakers lyder som noget, i hvert fald undertegnede har hørt mange gange før – og ikke har den store lyst til at høre én gang til.”

BT:
4 noder “Ligesom New Jersey-bandet(red. Bon Jovi) er drengene fra København tydeligvis dybt forelsket i den amerikanske rock/soul-tradition, som vi kender den fra både Motown og Memphis. Og resultatet er en cd fyldt med iørefaldende og frække rocksange”

Bandet nyder: 3.17 noder ud af 6

3 noder


TV2-Lorry. Hele Københavns garanti for akustiske performances og interviews fra lokale bands. The Breakers er godt nok blevet store og transatlantiske, men de forsikrer på deres YouTube-side, både med denne akustiske Lorry-udgave af ”If You Please” og under bandets beskrivelse, at den lokale del af bandet vil bevares. Bandet fortsætter med at spille hjemme i København, selvom de har fået smag for München, Zagreb og Dresden. Derfor får I nu en akustisk udgave af den Rod Stewart-klingende ”If You Please”.



Er det for sent at komme med Bruce Springsteen og Rod Stewart hyldester? Er det nogensinde for sent? Hvad synes du om forsanger Tokes ansigtsudtryk ovenover? Del din mening og få udelt opmærksomhed!

Advertisements
No comments yet

Hvad er DIN musikalske mening?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: