Skip to content

I Got You On Tape: ‘Church of the Real’

13/09/2011

I Got You On Tape:‘Church of the Real’

Udgivelsesdato: 5. September 2011

I Got You On Tape - Church of the Real


I Got You On Tape har gået en sejrsgang hos de danske anmeldere siden de dukkede op med singlen ‘Somersault’, der siden er blevet fortolket af Jens Unmack og Jannis Noya Makrigiannis i DR Backstage. Som opfølger til gennembrudsalbummet ‘2’, kom ‘Spinning For The Cause’ og gentog succesen og høstede derudover en P3 Guld-pris for det. IGYOT er altså ikke et ubeskrevet blad, og vi ved, at det nye album er ventet af mange, og derfor er forventningerne høje. Om forventningerne bliver indfriet i hvert fald hos de danske anmeldere, kan du læse herunder.


Århus Stiftstidende:
5 noder ”IGYOT er skoleeksemplet på, at talent og kommerciel succes ikke nødvendigvis hænger sammen. (…) Heldigvis lefles der ikke, om end både titelsporet og »Run From the Rain« har oplagt hitpotentiale. IGYOT holder – kun afbrudt af en lettere bizar autotune-sag – et højt niveau hele vejen hjem.”

Lydtapet:
5 noder ”efter utallige gennemlytninger sidder man tilbage med et album der ved første strejf, syntes ”anderledes”, men alligevel ender med at være I Got You On Tape i reneste (super)form (…) Church Of The Real er lyden af en fortsat eksperimenterende rock kvartet, som til stadighed har modet til at udfordre lytteren. (…) endnu en gang, sidder man tilbage og må folde hænderne af ren og skær begejstring for det 45 minutter lange musikalske himmeltogt i Church Of The Real.”

Ekstra Bladet:
4 noder “Den københavnske kvartet leverer i form af driftsikre ’Church of the Real’ deres mest imødekommende album, og slænget trisser mekanisk omkring i komfortable sutsko på en omgang sløvt blegfunky diskofili med ølvommen døsigt skvulpende. (…) ’Church of the Real’ er alt i alt et mageligt dunkende album, der egner sig glimrende til en svingom i slåbrok på en stenet søndag formiddag i hjemlige omgivelser.”

Jyllandsposten:
2 noder ”Når det kommer til stykket, udebliver det store sus. (…) Det gavner heller ikke oplevelsen af denne udgivelse, at tekstuniverset alt for ofte er præget af en sløv omgang engelsksproget sludder og vrøvl, som sangeren Jacob Bellens højtideligt formidler, som om det er stor poesi.”

Soundvenue:
3 noder “efter tre formidable album på stribe er sejrsstimen desværre slut for denne omgang. (…) Man kan nemlig være for eller imod bandets udvikling væk fra det frodige og organiske og mod det mere synthpoppede, men bekymrende er deres pludselige mangel på mesterlige melodier. (…) Lad os krydse fingre for en snarlig tilbagevenden til deres sædvanlige magiske niveau.”

Gaffa:
5 noder ”Faktisk skal man lede hårdt og længe efter negative nedslagspunkter på Church Of The Real, hvis udtryk hist og her er en kende lysere, end man tidligere har været vant til fra gruppen. (…) Det er et dragende univers, der åbenbarer sig på Church Of The Real, som formår at bevæge sig ubesværet ind og ud af en række forskellige genrer og virkemidler, uden at give afkast på den særlige lyd og dermed den stemning, I Got You On Tape pakker deres numre ind i.”

Berlingske:
4 noder “Popmusik kan være let og ubekymret. Eller det stik modsatte, anstrengende og forbandet selvhøjtidelig. Den kan være, lige hvad den vil. Og det er den på »Church Of The Real« (…) Selv om tonen igen knyttes an til den mørke kunstneriske retfærdighed i musikhistorien, der bærer navnet Joy Division, er Tape anderledes milde og imødekommende”

BT:
5 noder ”Hvem skulle have troet, at vi i 2011 i dansk toprock skulle høre ekko af noget så umoderne som Genesis og Allan Parsons Project. (…) ’Church of the Real’ er et værk, der bør indtages på én gang.Med hver sin midnatsnuance, der i fællesskab skaber det forrygende lydmaleri, glider sangene nemlig naturligt over i hinanden. (…) ’I Got you on Tape’ er et gruppearbejde skabt i rockhimlen.”

Politiken:
5 noder “Dvælende langsomt tripper den ind under Jacob Bellens magtfuldt kontrollerede vokal, svuppende på synthesizerens gummistøvler. (…) Albumtitlen er velvalgt, for der er noget næsten salmeagtigt over sange som ’High Water’, mens I Got You On Tape hælder altervin i halsen direkte fra flasken i ’Beneath A Cloud’ med vocoder og elektroniske beat. Det hænger sammen, og man får lyst til at gå i denne ’kirke’ igen og igen.”

Bandet nyder: 4.22 noder ud af 6

4 noder


”Everybody will run from the rain. They’ll be shouting again and again.” Det forudser forsanger Jacob Bellens på singlen ‘Run From The Rain’. Vi forudser en hær af folk, der går i regnen og synger i stedet. Synger ‘Run From The Rain’. Måske ser de den her musikvideo, der godt nok ikke er officiel, men alligevel mørk, elektronisk og musikalsk; ligesom IGYOT. Hvis I fanger jer selv i at løbe fra regnen, så sæt lige IGYOT på. I kan starte her:




Du har dem nok ikke på bånd, men har du dem på CD/LP? Hvad synes du om det seneste udspil? Har Soundvenue og Jyllandsposten ret, eller svimer du ligesom resten af anmelderkorpset? Skriv en kommentar forneden!

Advertisements
No comments yet

Hvad er DIN musikalske mening?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: